Det går pengene til

Som fadder for et barn i SOS-Børnebyerne er du med til at give et forladt eller forældreløst barn en god og tryg barndom, en opvækst med en kærlig familie, en uddannelse og en god start på livet.

Children

For 200 kroner om måneden – eller knap syv kroner om dagen – er du med til at give et barn et godt liv, og du kan følge dets udvikling. Du er med til sikre, at barnet får omsorg, uddannelse og en tryg barndom i en SOS-børneby.

Gennem fadderskaberne oplever børnene også, at der er mennesker af kød og blod, som interesserer sig for deres liv og udvikling. Det kan betyde meget for børn, der ellers mest har været overladt til at klare sig selv.

Children

Penge til en god barndom
Faddernes bidrag går til at dække børnebyens udgifter, herunder de daglige udgifter der er forbundet med at give barnet en god og sikker opvækst; såsom mad, tøj, lægehjælp samt uddannelse, bøger, skolebidrag osv., men også til de institutioner, der ligger rundt om børnebyen. Det kan være en skole, en børnehave eller en lægeklinik, hvor fadderbarnet går, men som også er åben for andre udsatte. På den måde er du som fadder med til at styrke hele børnebyens lokalsamfund.

Et barn i en SOS-børneby støttes ofte af faddere fra forskellige dele af verden. Det er blandt andet med til at gøre barnet mindre sårbar, hvis en fadder ønsker at trække sin støtte.

Children

Det får du
Som fadder for et barn får du to gange om året tilsendt information fra SOS-Børnebyerne om dit fadderbarn og børnebyen. Du kan derfor løbende følge med i dit barns udvikling. Nogle vælger også selv at have direkte kontakt til barnet, men det er helt frivilligt – både for fadder og for fadderbarn.

Er du fadder, modtager du også vores magasin SOS-Børneby Nyt, der udkommer fire gange om året.

Det koster 200 kroner om måneden at være fadder. Mindst 90 procent af dit fadderbidrag går direkte videre til børnebyen.

Der findes i dag mere end 470 SOS-børnebyer over hele verden. Dertil kommer skoler, børnehaver, lægeklinikker, socialcentre, uddannelsescentre, nødhjælpsprogrammer m.v. Omkring en million mennesker får hjælp af SOS-Børnebyerne.